Volleyball Ligaer og Turneringer: En Guide

Olympisk Volleyball Struktur

Der er turneringer for både mænd og kvinder i både indendørs og beach volleyball til OL. Turneringerne ved indendørs har 12 deltagende hold, mens der er 24 hold til turneringerne i beach volley.

Man kan kvalificere sig til indendørsturneringen i volleyball på adskillige måder. Værtsnationen er automatisk kvalificeret, og får selskab af de seks bedste hold fra de interkontinentale kvalifikationer skabt til OL. Resten af de deltagende hold, består af et enkelt kvalificeret hold fra hvert kontinent.

Kvalifikation til beach volley er lidt mere indviklet. Her vil værtsnationen også automatisk kvalificere sig sammen med vinderen af det foregående VM. Størstedelen af holdende (15 i alt), kvalificerer sig dog igennem det FIVBs Olympiske rangeringssystem. Resten af holdende kommer fra vinderne af hver kontinentale cup-turnering, samt to deltagere fra FIVBs Olympiske kvalifikationsturnering.

Indendørsturneringerne starter med en indledende runde bestående af to grupper af seks hold, hvor hvert hold spiller mod hinanden en enkelt gang. De fire bedste hold fra hver gruppe går videre til knockout-stadiet, startende med kvartfinalerne. De bedst-rangerede hold fra Pulje A, spiller mod det fjerdebedste hold i Pulje B, mens det andet bedste hold i Pulje A, spiller mod det tredjebedste hold i Pulje B og så videre. I gruppestadiet, tildeles der tre point for en 3-0 eller 3-1 sejr, to point for en 3-2 sejr og et point for et 2-3 nederlag.

Beach volley starter med seks grupper af fire hold hver i den indledende runde. Her er de to bedste hold fra hver gruppe, samt de to bedste tredjepladser, garanteret en plads blandt de sidste 16 sammen. De sidste to pladser findes blandt de sidste tredjepladser tilbage. Disse bliver fordelt til to playoffkampe, hvor vinderen af hver kamp går videre i turneringen. I beach volley, gives der to point for en sejr, et point for nederlag og nul for at opgive kampen.
Når turneringen når til knockoutstadierne, vil vinderen af hver kamp gå videre til næste stadie mens taberen er ude af turneringen. I finalekampen, modtager vinderen guld mens taberen får sølv. Kampen om tredjepladsen og bronze spilles mellem de to tabende semifinalister.

Olympisk Volleyball Historie

Indendørs volleyball har været en del af Sommer-OL siden 1964, hvor både mændenes og kvindernes turnering har været en fast del af programmet siden da. Beach volley til OL er meget nyere, og kom først med i 1996.

Brasilien, den tidligere Sovjetunion og USA har haft størst succes ved mændenes indendørs volleyball, hvor de tre nationer har vundet guld tre gange hver anno 2016. Sovjetunionen har også haft stor succes i kvindernes turnering med fire guldmedaljer, men er dog tæt forfulgt af Kina og Cuba der hver har tre guldmedaljer. Brasilien har også vist sig at være blandt toppen med guld i 2008 og 2018, samt placeringer blandt de fire bedst i de fire OL-turneringer op til.

I beach volley, har USA været de bedste indtil videre og har vundet guld tre gange i både mændenes og kvindernes turnering. De er et hold man altid skal holde øje med, og tage forbehold for når man lægger sin volleyball betting strategi. Her er Brasilien dog endnu engang et hold man også skal holde øje med. De har nået finalen i fem ud af seks turneringer ved mændenes turnering, samt fire ud af seks ved kvindernes turnering.

FIVB Volleyball VM Struktur

Siden 1998, har 24 hold kvalificeret sig til turneringerne, hvor de kvalificerede hold får adgang på en række forskellige måder, som fx pladser til værtsnationerne, tidligere vindere og toprangerede hold fra andre internationale turneringer.
Turneringen spilles over fire runder. Den første runde er gruppestadiet, der består af fire grupper med seks hold, hvor de fire bedre hold i hver gruppe går videre til anden rundt.
Her samles holdende i fire grupper af fire hold i endnu et gruppespilformat. Herefter bliver tingene dog lidt mere avancerede, eftersom rangeringer bliver udregnet ved at samle point fra første og anden runde i gruppespillene. De bedste hold i hver gruppe kvalificerer sig til en tredje runde, sammen med de to bedste andenpladser.
I den tredje runde, er de seks resterende hold opdelt i to grupper af tre, hvor holdende spiller imod hinanden i de to grupper. De to bedste hold fra disse grupper går videre til finalestadiet, som starter med semifinalerne. Vinderne af hver gruppe møder andenpladsen fra den anden gruppe. Vinderne af disse kampe mødes i finalen, mens taberne skal spille om tredjepladsen.

FIVB Volleyball VM Historie

Det første VM i volleyball for mænd fandt sted i 1949, og er blevet spillet hver fjerde år sidenhen siden den anden turnering i 1952. Kvindernes turnering kom ikke langt efter, og startede i 1952.

I løbet af historien, har mændenes turnering været domineret af forskellige hold for hvert årti. Det mest succesfulde hold nogensinde er Sovjetunionen, der vandt seks ud af de første 10 turneringer frem til 1982. Her blev de kun afbrudt af Østtyskland, Polen og Tjekkiet (to gange) i deres dominerende stime. USA vandt deres første og eneste titel i 1986, før Italien tog tre titler i streg i 1990erne, og Brasilien gjorde nummeret efter i det nye årtusinde, med tre titler i streg. Brasilien nåede også finalerne i 2014 og 2018, men måtte dog se sig slået af Polen begge gange.

Kvindernes VM har været sværere at forudse i løbet af historien. Her fik Sovjetunionen dog også en god start og vandt de første tre turneringer, og har siden da vundet titler i 1970 og 1990. De sidste seks turneringer har dog haft fem forskellige vindere med Cuba, Italien, Rusland (to gange), USA og Serbien der tog titlen ved sidste VM i 2018.

EM i Volleyball Struktur

Strukturen for VM i volleyball er markant nemmere at forstå end den struktur der er til VM. Turneringen udvidede fra 16 til 24 hold til 2019-udgaven. Turneringen starter med et gruppespil med fire grupper af seks hold. De fire bedste hold fra hver gruppe, går videre til knockoutstadiet med 16 hold.

Points i gruppespillet tildeles på samme måde som ved OL. Her gives der tre point for 3-0 eller 3-1 sejr, to point for en 3-2 sejr, og et point hvis du taber 2-3.

EM i Volleyball Historie

Det første VM i volleyball fandt sted for mænd i 1948, efterfulgt af kvindernes EM i 1949. Siden da, har mændenes og kvindernes turnering blev spillet samme år. Oprindeligt, blev EM spillet hvert fjerde år, men blev ændret til hvert andet år i 1975.

Ni forskellige hold har vundet guld ved mændenes EM. Her har Rusland (inklusive bedrifterne fra Sovjetunionen) har stor succes, og vundet 14 ud af 31 mulige guldmedaljer. Italien har også haft en dominerende periode, hvor de vandt seks ud af otte guldmedaljer mellem 1989 og 2005. Ingen hold har dog haft held med at forsvare sin titlen siden Italiens sejr i 2005. Mellem 2007 og 2019, har Spanien, Polen, Serbien Rusland og Frankrig vundet EM-titler.

Hos kvinderne, har Rusland (inklusive Sovjetunionen) været endnu mere dominerende med 19 ud af 31 guldmedaljer. Her skal det dog nævnes, at en stor del kommer af, at de vandt 10 ud af de første 11 europæiske mesterskaber der blev afholdt. Andre succesfulde hold har været Tyskland, Polen og Italien, der alle har vundet guld to gange, samt Serbien der vandt i 2011, 2017 og 2019.

CEV Champions League Struktur

18 hold kvalificerer sig automatisk til CEV Champions League hver år. Pladserne i turneringen tildeles til hold i de top10 rangerede nationale ligaer i Europa, med ekstra pladser til ligaerne i Italien, Rusland, Polen, Tyskland, Tyrkiet og Belgien.
To yderligere pladser tildeles til hold via en kvalifikationsrunde, hvilket typisk består af 10 hold.

Når de 20 hold er fundet, bliver der trukket lod og holdene fordeles i fem grupper af fire hold. Herefter starter et gruppespil, hvor hvert hold i grupperne spiller mod hinanden to gange (en gang hjemme og en gang ude). Placeringerne i grupperne afgøres af antal kampe vundet. Hvis to eller flere hold står lige, afgøres placeringerne ud fra en sæt-kvotient (total antal sæts vundet, divideret med total antal sæts tabt).

Ved slutningen af gruppespillet, vil gruppevinderne kvalificere sig til playoffstadiet sammen med de tre bedste andenpladser. Playoffstadiet spilles som et typisk knockoutformat, hvor der spilles to kampe for hvert stadie med undtagelse af finalen. Vinderne af de to kampe i hvert stadie afgøres ud fra point. Her tildeles der tre point for en 3-0 eller 3-1 sejr, to point for en 3-2 sejr og et enkelt point for et 2-3 nederlag. Hvis de to hold står lige efter de to kampe er spillet, bliver det spillet et ”Gyldent Sæt”, hvor vinderen er det første hold til at nå 15 point (med minimum to point ned til modstanderholdet). Finalen spilles som en enkel kamp på neutral grund.

CEV Champions League Historie

Turneringen der var kendt som Europacuppen frem til 2000, startede i 1959 for mændene og i 1960 for kvinderne. Siden da, har turneringen været spillet hvert år.

Hold fra Rusland og den tidligere sovjetunion, har været de mest dominerende i turneringen. CSKA Moska har vundet turneringen 13 gange. Deres seneste sejr var dog tilbage i 1991. Efter da, begyndte italienske hold at dominere turneringen, hvor seks forskellige italienske hold vandt de ni efterfølgende udgaver af turneringen.

Efter årtusindeskiftet, blev det meget sværere at forudse vinderen af turneringen. Her blev titlerne skiftevis vundet af franske, russiske og tyske hold. Russiske hold kom dog ind i en dominerende stime igen kort tid efter. Her skabte Zenit-Kazan, Lokomotiv Novosibirsk og Belogorie en sejrsstime på syv år for russiske hold, hvor især Zenit var dominerende med fire titler i streg.

For kvinderne, var Sovjetunionen dominerende i turneringens tidligere år, hvor hold herfra vandt 22 titler. Det er dog primært italienske og tyrkiske hold der har haft den største succes i løbet af de sidste årtier. Siden 2004/05 sæsonen, er der faktisk kun ét hold der ikke var fra Italien eller Tyrkiet som har vundet turneringen.

FIVB Volleyball Club World Championship Struktur

Otte hold spiller med i VM for klubhold: de europæiske mestre, de sydamerikanske mestre, de asiatiske mestre, det bedste hold fra værtsnationen, samt op til fire hold der kommer med på wild card.

I den indledende runde, er de otte hold delt op i to grupper á fire hold. Hvert hold spiller derefter mod hinanden, og de to bedste hold går derefter direkte videre til semifinalerne. I semifinalerne, spilles der én kamp, hvor vinderne af hver kamp går videre til finalen, mens de tabende semifinalister møder hinanden i en kamp om tredjepladsen.

FIVB Volleyball Club World Championship Historie

Mændenes VM for klubhold startede i 1989, mens kvindernes udgave startede to år senere i 1991. Turneringen havde dog en lang pause mellem 1992 til 2009 for mændene, mens kvinderne havde en lignende pause, kun afbrudt af en enkelt turnering i 1994 i perioden mellem 1992 og 2010.

Både mændenes og kvindernes turnering har været domineret af europæiske hold, der har stået for 11 ud af 14 sejre i mændenes turnering, og ni ud af 12 i kvindernes udgave. De resterende titler for både mænd og kvinder, har været vundet af sydamerikanske hold.

Italienske hold havde stor succes i mændenes turnering fra starten, hvor de vandt de første otte turneringer med fire forskellige hold. Efter 2012, var det dog en blanding af brasilianske og russiske hold der vandt, før Trentino tog pokalen tilbage til Italien med deres femte titel i 2018.

Volleyligaen Struktur

Den nationale liga i volleyball i Danmark, består af 3 divisioner i de øverste rækker, som med opdeling i alt giver syv puljer for både mænd og kvinder. 2. division er opdelt i fire puljer hver, mens 1. division er opdelt i to puljer (en øst og vest), mens Volleyligaen består af én samlet pulje.

Selve strukturen i dansk volleyball er ikke ligetil. I 1. og 2. division, er op -og nedrykning relativt ligetil. Her vil det dårligste hold i 1. division rykke direkte ned, mens det næst dårligste hold, skal spille playoffkampe med de to bedste hold fra 2. division, om en plads i 1. division.

Der er dog undtagelser for denne struktur, hvilket vil gøre sig gældende hvis et eller flere hold rykker op i Volleyligaen. Hvis fx et hold rykker op, skal der ikke spilles playoff med vinderne af 2. division om en plads i 1. division. I stedet vil de rykke direkte op, mens det næst dårligste hold fra 1. division stadigvæk vil beholde sin plads, mens det dårligste hold stadigvæk rykker ned.

I tilfælde af at to hold rykker op i Volleyligaen, bortfalder alt op og nedrykningsspil til 1. division, og de to bedste hold fra 2. division rykker op.

Oprykningen til Volleyligaen sker ikke på baggrund af placeringer i 1. division. Adgangen til Volleyligaen, sker i stedet ud fra certificering. Her bedømmes de hold der ønsker at være en del af Volleyligaen ud fra en række parametre, som fx sportslige niveau, ambitioner og organisationen i klubben.

Volleyligaen Historie

Volleyligaen er navnet for den bedste volleyball liga i Danmark, og hører under organisationen Dansk Volleyball, der frem til 2016 hed Dansk Volleyball Forbund. Forbundet blev stiftet i 1954, men den officielle nationale liga blev først etableret i 1963.
For både mændene og kvinderne, har det primært været sjællandske hold der har domineret turneringerne. Her har især Holte IF været dominerende med stor succes i både mændenes og kvindernes turnering. Her har de sammen med Helsingør KFUM vundet flest titler i kvindernes turnering, og sammen med VKV Gladsaxe har vundet flest titler i mændenes turnering.