Verdens største ligaer og mesterskaber i ishockey

Tro det eller ej; professionel ishockey har eksisteret siden starten af det 20. århundrede. Western Pennsylvania Hockey League, stiftet i 1902, var den allerførste liga med professionelle ishockeyspillere på isen. Herefter tog det for alvor fart. National Hockey Association blev etableret i 1910 i Montreal, og allerede syv år senenere skiftede man navnet ud med det mere velkendte navn National Hockey League (NHL).

Sidenhen opstod flere professionelle ligaer i Europa, og i dag er der efterhånden etableret professionelle ligaer i de fleste europæiske lande. De største ligaer i Europa inkluderer den svenske Hockeyligaen, den russiske Kontinentale Hockeyliga, den finske Liiga samt den tjekkiske Extraliga. Vi vil i denne artikel fokusere på verdens største ishockeyligaer samt vores helt egen Superisliga.

National Hockey League (NHL)

nhl ice hockey
NHL er en nordamerikansk ishockeyliga, der består af 31 hold. 24 af holdene har hjemme i USA, mens de resterende syv hold er fra Canada. NHL anses for at være verdens bedste ishockeyliga og er da også en af USA og Canadas største sportsligaer. Ishockey er uden sammenligning den største sportsgren i Canada, og i USA er den blandt de fire store sportsgrene, der foruden ishockey omfatter football, basketball og baseball. NHL er også populær indenfor betting. Hvis du gerne vil bette på ishockey, har du mulighed for at lære mere om, hvordan du kan vinde på ishockey betting her. En ting til: hvis du ser ishockey for første gang og tror, at du er havnet midt i et masseslagsmål, er der ikke noget at sige til det. Ishockey kan være brutalt!

NHL’s historie

NHL blev etableret i 1917 i Montreal efter, at forgængeren National Hockey Association blev suspenderet. I årene 1942-1967 var der kun seks hold i ligaen, og disse hold kaldes under et for ”The Original Six”, altså de seks originale. I 1967 blev yderligere seks hold introduceret, og i 1974 blev ligaen udvidet til at bestå af 18 hold, inden yderligere tre hold blev tilføjet i 1979. I år 2000 var NHL oppe på 30 hold, og i 2017 blev det 31. og seneste hold tilføjet. Derudover er det godkendt, at ligaen udvides med yderligere ét hold i 2021. NHL har med andre ord været igennem noget af en udvikling!

Sådan er NHL struktureret

NHL er opdelt i to grupper – også kaldet conferences – ved navn American League og National League. Holdene konkurrer hver for sig i de to conferences i løbet af grundspillet, der løber fra starten af oktober og frem til april, hvorefter slutspillet starter i umiddelbar forlængelse af grundspillet. Hvert hold spiller 82 kampe fordelt på 41 hjemmekampe og 41 udekampe. Holdene i øst spiller 28 kampe i deres egen division, der er fastlagt ud fra geografi; altså fire kampe mod hvert af de syv øvrige hold i divisionen. De resterende 24 kampe består af tre kampe mod hver af de resterende otte hold i conferencen. I den vestlige conference forholder det sig anderledes. Holdene i vest spiller enten 26 eller 29 divisionskampe – enten fire eller fem kampe mod de seks eller syv øvrige hold i divisionen – og enten 21 eller 24 kampe mod de resterende hold i conferencen. Hver fjerde kamp spilles på tværs af divisionerne. Hvert hold spiller derudover to gange imod alle hold i den anden conference – en hjemmekamp og en udekamp – hvilket bringer det samlede antal kampe op på 82.

Spillere i NHL

NHL er en stjernespækket liga, der anerkender sine spillere ved at uddele en række priser baseret på spillernes præstationer i løbet af sæsonen. Disse priser inkluderer blandt andet trofæet William M. Jennings Trophy, der tildeles den målmand, der har lukket færrest mål ind i løbet af sæsonen; trofæet Maurice ’Rocket’ Richard Trophy, der tildeles topscoreren i ligaen; samt trofæet Art Ross Trophy, der tildeles den spiller, der har lavet flest mål og assists tilsammen.

De spillere, trænere, teambuildere og officials, der har haft størst succes gennem tiderne, har mulighed for at blive tildelt en plads i Hockey Hall of Fame. En plads i Hall of Fame er den største individuelle hyldest, man kan opnå i sporten. I 1999 blev en herre ved navn Wayne Gretzky tildelt en plads i det fine selskab. Ringer der en klokke? Det burde der. Gretzky bliver ofte omtalt som den bedste ishockeyspiller nogensinde. Nogle vil måske mene, at denne titel bør tilfalde Mario Lemieux, men det er altså kun Gretzky, der er kendt under navnet ’The Great One’.

National Hockey Leagues Stanley Cup

ice hockey stanley cup
Stanley Cup er det eftertragtede trofæ, som tildeles vinderen af slutspillet i NHL. Siden sæsonen 1914-15 er Stanley Cup blevet tildelt 101 gange, og 18 nuværende og fem tidligere hold har oplevet at vinde det prestigefyldte trofæ. Canadiske Montreal Canadiens er med sine 24 trofæer det hold, der har vundet Stanley Cup flest gange. The Detroit Red Wings har vundet trofæet 11 gange, og er dermed det hold i USA, der har vundet flest Stanley Cups.

Stanley Cups historie

Stanley Cup hed oprindeligt Dominion Hockey Challenge Cup, og var i begyndelsen forbeholdt amatørhold. I 1906 blev det imidlertid besluttet, at professionelle hold kunne deltage i kampen om trofæet, og i 1915 blev de to eneste daværende professionelle ishockeyorganisationer National Hockey Association og Pacific Coast Hockey Association så enige om, at deres respektive vindere skulle møde hinanden i en finale om trofæet. I 1947 blev det igen ændret, og Stanley Cup blev nu en del af NHL. Som du kan se af tabellen herunder, har enkelte hold haft et helt særligt talent for at vinde trofæet. Den viden kan uden tvivl komme dig til gode, hvis du vil spille på vinderen af dette års slutspil.
De seneste 10 vindere af Stanley Cup:

År Vindende hold Kampe Tabende hold
2009 Pittsburgh Penguins 4-3 Detroit Red Wings
2010 Chicago Blackhawks 4-2 Philadelphia Flyers
2011 Boston Bruins 4-3 Vancouver Canucks
2012 Los Angeles Kings 4-2 New Jersey Devils
2013 Chicago Blackhawks 4-2 Boston Bruins
2014 Los Angeles Kings 4-1 New York Rangers
2015 Chicago Blackhawks 4-2 Tampa Bay Lightning
2016 Pittsburgh Penguins 4-2 San Jose Sharks
2017 Pittsburgh Penguins 4-2 Nashville Predators
2018 Washington Capitals 4-1 Vegas Golden Knights
2019 St. Louis Blues 4-3 Boston Bruins

Sådan er Stanley Cup struktureret

Efter hver NHL-sæson spiller 16 hold med i Stanley Cup-slutspillet. I slutspillet spiller holdene mod hinanden to og to. Der spilles bedst af syv kampe, og det hold, der først vinder fire kampe, går dermed videre til næste runde. Vinderen af slutspillet tildeles det mægtige Stanley Cup-trofæ. Otte hold fra hver af de to conferences kvalificerer sig til slutspillet Stanley Cup. Disse otte hold består af de tre bedste hold fra hver division samt de to hold med næstflest points i hver conference. I hver runde får det højest placerede hold i hver kamp hjemmebanefordel, hvilket betyder, at fire ud af de syv kampe spilles på det pågældende holds hjemmebane. I finalen er det holdet med flest point i grundspillet, der får hjemmebanefordel.

 

Hold med største antal sejre i Stanley Cup:

Hold Optrædener Sejre År
Montreal Canadiens 34 24 1916, 1924, 1930, 1931, 1944, 1946, 1953, 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1965, 1966, 1968, 1969, 1971, 1973, 1976, 1977, 1978, 1979, 1986, 1993
Toronto Maple Leafs 21 13 1918, 1922, 1932,  1942, 1945, 1947, 1948, 1949, 1951, 1962, 1963, 1964, 1967
Detroit Red Wings 24 11 1936, 1937, 1943, 1950, 1952, 1954, 1955, 1997, 1998, 2002, 2008
Boston Bruins 20 6 1929, 1939, 1941, 1970, 1972, 2011
Chicago Blackhawks 13 6 1934, 1938, 1961, 2010, 2013, 2015
Edmonton Oilers 7 5 1984, 1985, 1987, 1988, 1990
Pittsburgh Penguins 6 5 1991, 1992, 2009, 2016, 2017
New York Rangers 11 4 1928, 1933, 1940, 1994
New York Islanders 5 4 1980, 1981, 1982, 1983
New Jersey Devils 5 3 1995, 2000, 2003

Verdensmesterskabet i ishockey

ice hockey world championships
Det årlige verdensmesterskab i ishockey organiseres af International Ice Hockey Federation (IIHF), og er den største årlige turnering indenfor sporten. Desværre afholdes verdensmesterskabet samtidigt med slutspillet i NHL, hvilket betyder, at mange af verdens bedste spillere ikke har mulighed for at stille op for deres landshold, før deres klubhold er slået ud af slutspillet i NHL.
Ved en fejl bliver verdensmesterskabet nogle gange nævnt som ishockeyens World Cup. Uanset hvad du kalder mesterskabet, er det dog et af ishockeyens største begivenheder, der tiltrækker tilskuere fra hele verden.

Verdensmesterskabet i ishockeys historie

Oprindeligt blev mesterskabet første gang afholdt ved sommer-OL i 1920. Det første selvstændige verdensmesterskab blev dog først afholdt 10 år senere, hvor 12 nationer deltog. Canada satte sig fra start tungt på tronen og vandt mesterskabet 12 gange mellem 1930 og 1952. Det var før, Sovjetunionen for alvor overtog magten i 1963 og frem til splittelsen af landet i 1991. Siden årtusindskiftet har verdensmesterskabet været langt mere åbent og uforudsigeligt, og magtbalancen i dag mere jævnt fordelt mellem Canada, USA, Rusland, Finland, Tjekkiet og Sverige.

Sådan er verdensmesterskabet i ishockey struktureret

Der deltager 16 hold i verdensmesterskabet, og disse hold fordeles i to grupper ud fra deres placering på verdensranglisten. De seneste fire verdensmesterskaber samt det seneste vinter-OL afgør denne placering; dog vægter de seneste mesterskaber højst, således at det seneste verdensmesterskab vægter 100%, det foregående mesterskab 75% o.s.v. I de to grupper møder alle modstandere hinanden en enkelt gang. De fire bedste hold fra hver gruppe går herefter videre til kvartfinalerne. Her møder nr. 1 fra gruppe A nr. 4 fra gruppe B, mens nr. 2 fra gruppe A møder nummer 3 fra gruppe B; og vice versa gælder det gruppe B. Kvartfinalernes fire vindere går efterfølgende videre til semifinalen.

Spillere i verdensmesterskabet i ishockey

Siden 1977 har både amatører og professionelle spillere kunnet deltage i verdensmesterskabet i ishockey. Vælger en spiller uden spilletid i en IIHF-turnering at skifte statsborgerskab, skal denne spiller imidlertid først spille i en national turnering i sit nye land mindst to år i træk, samt besidde et international transferkort (ITC), før spilleren kan stille op for sit nye landshold. Vælger en spiller, der tidligere har deltaget i en IIHF-turnering, at ansøge om at spille for et andet landshold, skal spilleren have spillet mindst fire år i det nye lands nationale liga, før spilleren kan stille op for det tilhørende landshold. Som spiller er det kun tilladt at skifte landshold en enkelt gang.

Ishockey under vinter-OL

ice hockey winter olympics
Ishockey har været en del af de olympiske lege siden 1920. I første ombæring som en del af sommer-OL, men fra og med 1924 som en del af vinter-OL. Fra 1924 til 1988 startede turneringen med, at alle hold spillede mod hinanden, hvorefter en medaljerunde fandt sted. Herefter blev medaljerne fordelt blandt de hold, der havde klaret sig bedst i medaljerunden. Formatet ændredes imidlertid i 1988 for at passe ind i NHL’s kalender. Her introducerede man en indledende runde uden spillere fra NHL og de seks største landshold – USA, Canada, Finland, Sverige, Rusland og Tjekkiet. I 2006 ændredes formatet igen, da hvert hold nu skulle spille fem indledende kampe uden særregler omkring NHL-spillere.

Ishockeyens historie under vinter-OL

Da den første ishockeyturnering introduceredes ved OL i 1920, var sporten relativt ny set med verdensbriller. Der skete imidlertid en række begivenheder, der resulterede i, at ishockey kom med i OL-programmet. Før det første var fem hold allerede blevet enige om at deltage. Og for det andet var is-arenaen Palais de Glace i Antwerpen ikke indstillet på at udlåne deres stadion til OL i kunstskøjteløb medmindre, at der også blev plads til ishockey i OL-programmet.

Derfor anerkender IIHF også OL-turneringen i 1920 som det første verdensmesterskab i ishockey. Ishockeyens plads i OL-programmet er et fantastisk udstillingsvindue for sporten. Her kan fans verden over følge med i kampene på tv, mens de spiller på deres favoritter.

Sådan er ishockey under vinter-OL struktureret

Siden 1976 har der deltaget 12 hold til vinter-OL. Siden NHL gav deres spillere tilladelse til at deltage i vinter-OL i 1988, har de seks største landshold automatisk været kvalificeret direkte til finalerunden. Samme år valgte man at udvide turneringen til at bestå af 14 hold, så der kunne afholdes en indledende runde med otte hold i stedet for kun seks. Dette format gjorde man brug af frem til og med 2002, hvorefter man valgte at gå tilbage til 12 hold. I 2010 gjorde man brug af IIHF’s verdensrangliste fra 2008 til kvalifikationen. Holdene øverst på ranglisten blev automatisk kvalificeret, mens 19.-30. pladsen skulle spille om kvalifikation i en indledende runde. De tre bedste hold fra denne runde gik videre til anden runde, hvor nr. 10-18 på ranglisten ligeledes deltog. De tre bedste hold fra anden runde sikrede sig herefter adgang til OL.

Spillere under vinter-OL

Før vinter-OL i 1984 opstod der diskussioner om, hvordan man definerede en professionel spiller. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lavede derfor en regel, der betød, at alle spillere, der var på kontrakt i NHL, men havde spillet under 10 kampe, kunne deltage i vinter-OL. USA’s Olympiske Komité mente derimod, at alle spillere, der var på kontrakt med en klub i NHL, måtte anses som værende professionelle spillere, og derfor ikke kunne deltage. IOC besluttede derfor, at spillere, der var på kontrakt hos en klub i NHL, kun kunne deltage, hvis de ikke havde spillet i NHL overhovedet. I 1988 indførtes en ny regel, der betød, at alle spillere kunne deltage i OL. Men det stoppede ikke her. NHL valgte nemlig at forbyde samtlige spillere i ligaen at deltage i vinter-OL fra 1988-1994, og ligeledes igen i 2018, da vinter-OL her afholdtes samtidigt med NHL. En eventuel deltagelse i Beijing 2022 er endnu ikke afgjort.

Superisligaen

elite ice hockey league
Superisligaen er navnet på den danske ishockeyliga. Ligaen er dog også kendt under navnet Metal Ligaen; et navn, der kommer fra Dansk Metal, der er hovedsponsor af ligaen. I takt med udskiftning af hovedsponsor oplever ligaen derfor af og til navneforandringer. Tidligere har både Codan, Sanistål, Superbest, Oddset og AL-Bank været hovedsponsorer, og dermed også lagt navn til ligaen.
Superisligaen har sæsonstart i september, og finalen løber normalt af stablen i midten af april det efterfølgende år. Antallet af hold varierer en smule fra år til år, men ligaen består som oftest af 9-11 hold. Historisk set har nogle få klubber domineret ligaen, og de seneste 16 mesterskaber er da også fordelt på blot fire klubber – Herning, SønderjyskE (tidligere Vojens), Esbjerg og Aalborg. Ligaens forudsigelighed har da også gjort ligaen til et interessant marked for sportsbettere, der kan gøre brug af særlige sportsbetting-strategier i ligaen.

Superisligaens historie

Danmarksmesterskabet i ishockey blev afholdt første gang i sæsonen 1954-55. I begyndelsen var der ikke tale om en egentlig liga. I stedet spillede de bedste sjællandske hold og vinderen af det jyske mesterskab en række playoff-kampe. Det ændrede man nogle få år senere i 1960, hvor selve ligastrukturen kom til, og det, vi i dag kender som Superisligaen, blev en realitet. I 1960 blev turneringen dog ganske enkelt kaldt for 1. division.
Gennem tiden har mesterskabet været fordelt mellem relativt få klubber. Herning ligger på en historisk suveræn førsteplads. Det er blevet til ikke mindre end 31 medaljer gennem tiden; heraf 16 i guld. KSF (Kjøbenhavns Skøjteløberforening) er med sine 10 mesterskaber den klub, der har vundet næstflest mesterskaber. Det er dog efterhånden ved at være noget tid siden; deres seneste mesterskab kom i hus tilbage i 1976. Klubbens førstehold har ikke spillet i Superisligaen siden midten af 80’erne, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at Herning bliver fravristet deres førsteplads.

Sådan er Superisligaen struktureret

Superlisligaen består af et grundspil efterfulgt af et slutspil. I grundspillet deltager typisk 9-11 hold, der møder hinanden fem gange hver, hvilket resulterer i 40-50 grundspilskampe til hver klub. Herefter går de otte højst placerede hold videre til kvartfinalerne i slutspillet. Her starter vinderen af grundspillet med at vælge modstander, hvorefter nr. 2 får lov at vælge, og så fremdeles. I slutspillet spilles der bedst af syv kampe, og holdene, der vælger modstander, har altid hjemmebanefordel.

Spillere i Superisligaen

Holdene i Superisligaen består som oftest af en kombination af danske og udenlandske spillere. Klubbernes økonomi er ofte afgørende for hvor mange udenlandske spillere, de har på holdet. Klubberne forsøger ofte at hente en eller flere udenlandske profiler, der har et højt niveau set i forhold til det generelle niveau i Superisligaen. Disse udenlandske spillere er selvfølgelig væsentligt dyrere i løn, men er til gengæld også ofte afgørende for klubbernes succes. Det ses blandt andet i spillerstatistikkerne, hvor udenlandske spillere optager en stor del af topplaceringerne.

Det betyder dog ikke, at de bedste danske spillere ikke kan hamle op med de udenlandske profiler i Superisligaen. Udlændingene har dog ofte erfaring med fra større ligaer – nogle endda fra NHL – og kommer fra store ishockeynationer som USA, Tjekkiet, Finland, Sverige, Canada og Rusland, hvilket er med til at højne niveauet i Superisligaen betragteligt.

Den danske pokalturnering

elite cup ice hockey
Udover Superisligaen afvikles der hvert år ligeledes en dansk pokalturnering. Pokalturneringen er relativt ung sammenlignet med Superisligaen, og den første pokalturnering afvikledes først i 1988, hvor Esbjerg i øvrigt vandt. Også i pokalturneringen har Herning teten; her er det blevet til syv trofæer siden turneringens begyndelse. Rungsted er med sine fem titler det hold, der har vundet næstflest gange. Dansk Metal sponsorerer ligesom Superisligaen også pokalturneringen, hvorfor denne undertiden også går under navnet Metal Cup. Pokalturneringens finale afholdes på forskellige stadions fra år til år.

Pokalturneringens historie

Den første pokalturnering fandt som bekendt sted i 1988, hvor Esbjerg som nævnt vandt det første danske pokaltrofæ. Året efter blev pokalturneringen ikke afholdt, men vendte så tilbage igen i sæsonen 1990-91.

Siden da har pokalturneringen været afholdt hver sæson på nær sæsonerne 1994-95, 1996-97 og 2000-01. I begyndelsen af pokalturneringens historie deltes Herning og Esbjerg suverænt om pokaltitlerne, og man måtte frem til 1999, før Frederikshavn med sin første pokaltriumf kunne bryde det midt- og vestjyske pokaldynasti. I alt har ni forskellige klubber oplevet at stå øverst på sejrsskamlen i pokalturneringen.

Sådan er pokalturneringen struktureret

På trods af pokalturneringens relativt korte historie har der været flere forskellige formater igennem turneringens levetid. Senest har man siden sæsonen 2017-18 anvendt et format kaldet Final Four, hvor de fire bedst placerede i Superisligaen efter 20 runder mødes i et finalestævne over to dage. Før da lå alle pokalkampene forud for Superisligaens i forvejen tætpakkede kalender, men da klubberne ytrede ønske om at forkorte længden på den meget lange ishockeysæson, opstod Final Four-formatet i stedet.

Final Four foregår således, at der blandt de fire bedst placerede hold trækkes lod om hvilke hold, der møder hinanden i de to semifinaler. Der spilles i modsætning til Superisligaens slutspil kun én kamp i semifinalen, hvorefter vinderne af de to semifinaler mødes i én altafgørende finale dagen derpå. Vinderen heraf kan hæve trofæet og kalde sig dansk pokalmester.

Konklusion

Ishockey startede som en lille og ubetydelig sportsgren, men har siden vokset sig til en af de mest populære sportsgrene i verden. Sporten nyder godt af den store interesse verden over, og selv Hollywood har fået øjnene op for ishockey. Foruden referencer til sporten i adskillige film er der ligeledes produceret egentlige ishockeyfilm som eksempelvis ”The Mighty Ducks” og ”Slap Shots”. Førstnævnte film blev endda så populær, at et NHL-hold endte med at tage navn efter filmen. (Mighty Ducks fra Anaheim, også kendt som Anaheim Ducks). Med stigende tilskuertal i både Nordamerika og resten af verden er ishockey bestemt en sportsgren, der er værd at følge med i.