Verdens største ligaer og mesterskaber i ishockey

Sådan er NHL struktureret

NHL er opdelt i to grupper – også kaldet conferences – ved navn American League og National League. Holdene konkurrer hver for sig i de to conferences i løbet af grundspillet, der løber fra starten af oktober og frem til april, hvorefter slutspillet starter i umiddelbar forlængelse af grundspillet. Hvert hold spiller 82 kampe fordelt på 41 hjemmekampe og 41 udekampe. Holdene i øst spiller 28 kampe i deres egen division, der er fastlagt ud fra geografi; altså fire kampe mod hvert af de syv øvrige hold i divisionen. De resterende 24 kampe består af tre kampe mod hver af de resterende otte hold i conferencen. I den vestlige conference forholder det sig anderledes. Holdene i vest spiller enten 26 eller 29 divisionskampe – enten fire eller fem kampe mod de seks eller syv øvrige hold i divisionen – og enten 21 eller 24 kampe mod de resterende hold i conferencen. Hver fjerde kamp spilles på tværs af divisionerne. Hvert hold spiller derudover to gange imod alle hold i den anden conference – en hjemmekamp og en udekamp – hvilket bringer det samlede antal kampe op på 82.

Spillere i NHL

NHL er en stjernespækket liga, der anerkender sine spillere ved at uddele en række priser baseret på spillernes præstationer i løbet af sæsonen. Disse priser inkluderer blandt andet trofæet William M. Jennings Trophy, der tildeles den målmand, der har lukket færrest mål ind i løbet af sæsonen; trofæet Maurice ’Rocket’ Richard Trophy, der tildeles topscoreren i ligaen; samt trofæet Art Ross Trophy, der tildeles den spiller, der har lavet flest mål og assists tilsammen.

De spillere, trænere, teambuildere og officials, der har haft størst succes gennem tiderne, har mulighed for at blive tildelt en plads i Hockey Hall of Fame. En plads i Hall of Fame er den største individuelle hyldest, man kan opnå i sporten. I 1999 blev en herre ved navn Wayne Gretzky tildelt en plads i det fine selskab. Ringer der en klokke? Det burde der. Gretzky bliver ofte omtalt som den bedste ishockeyspiller nogensinde. Nogle vil måske mene, at denne titel bør tilfalde Mario Lemieux, men det er altså kun Gretzky, der er kendt under navnet ’The Great One’.

Sådan er Stanley Cup struktureret

Efter hver NHL-sæson spiller 16 hold med i Stanley Cup-slutspillet. I slutspillet spiller holdene mod hinanden to og to. Der spilles bedst af syv kampe, og det hold, der først vinder fire kampe, går dermed videre til næste runde. Vinderen af slutspillet tildeles det mægtige Stanley Cup-trofæ. Otte hold fra hver af de to conferences kvalificerer sig til slutspillet Stanley Cup. Disse otte hold består af de tre bedste hold fra hver division samt de to hold med næstflest points i hver conference. I hver runde får det højest placerede hold i hver kamp hjemmebanefordel, hvilket betyder, at fire ud af de syv kampe spilles på det pågældende holds hjemmebane. I finalen er det holdet med flest point i grundspillet, der får hjemmebanefordel.

Hold med største antal sejre i Stanley Cup:

Sådan er verdensmesterskabet i ishockey struktureret

Der deltager 16 hold i verdensmesterskabet, og disse hold fordeles i to grupper ud fra deres placering på verdensranglisten. De seneste fire verdensmesterskaber samt det seneste vinter-OL afgør denne placering; dog vægter de seneste mesterskaber højst, således at det seneste verdensmesterskab vægter 100%, det foregående mesterskab 75% o.s.v. I de to grupper møder alle modstandere hinanden en enkelt gang. De fire bedste hold fra hver gruppe går herefter videre til kvartfinalerne. Her møder nr. 1 fra gruppe A nr. 4 fra gruppe B, mens nr. 2 fra gruppe A møder nummer 3 fra gruppe B; og vice versa gælder det gruppe B. Kvartfinalernes fire vindere går efterfølgende videre til semifinalen.

Spillere i verdensmesterskabet i ishockey

Siden 1977 har både amatører og professionelle spillere kunnet deltage i verdensmesterskabet i ishockey. Vælger en spiller uden spilletid i en IIHF-turnering at skifte statsborgerskab, skal denne spiller imidlertid først spille i en national turnering i sit nye land mindst to år i træk, samt besidde et international transferkort (ITC), før spilleren kan stille op for sit nye landshold. Vælger en spiller, der tidligere har deltaget i en IIHF-turnering, at ansøge om at spille for et andet landshold, skal spilleren have spillet mindst fire år i det nye lands nationale liga, før spilleren kan stille op for det tilhørende landshold. Som spiller er det kun tilladt at skifte landshold en enkelt gang.

Sådan er ishockey under vinter-OL struktureret

Siden 1976 har der deltaget 12 hold til vinter-OL. Siden NHL gav deres spillere tilladelse til at deltage i vinter-OL i 1988, har de seks største landshold automatisk været kvalificeret direkte til finalerunden. Samme år valgte man at udvide turneringen til at bestå af 14 hold, så der kunne afholdes en indledende runde med otte hold i stedet for kun seks. Dette format gjorde man brug af frem til og med 2002, hvorefter man valgte at gå tilbage til 12 hold. I 2010 gjorde man brug af IIHF’s verdensrangliste fra 2008 til kvalifikationen. Holdene øverst på ranglisten blev automatisk kvalificeret, mens 19.-30. pladsen skulle spille om kvalifikation i en indledende runde. De tre bedste hold fra denne runde gik videre til anden runde, hvor nr. 10-18 på ranglisten ligeledes deltog. De tre bedste hold fra anden runde sikrede sig herefter adgang til OL.

Spillere under vinter-OL

Før vinter-OL i 1984 opstod der diskussioner om, hvordan man definerede en professionel spiller. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lavede derfor en regel, der betød, at alle spillere, der var på kontrakt i NHL, men havde spillet under 10 kampe, kunne deltage i vinter-OL. USA’s Olympiske Komité mente derimod, at alle spillere, der var på kontrakt med en klub i NHL, måtte anses som værende professionelle spillere, og derfor ikke kunne deltage. IOC besluttede derfor, at spillere, der var på kontrakt hos en klub i NHL, kun kunne deltage, hvis de ikke havde spillet i NHL overhovedet. I 1988 indførtes en ny regel, der betød, at alle spillere kunne deltage i OL. Men det stoppede ikke her. NHL valgte nemlig at forbyde samtlige spillere i ligaen at deltage i vinter-OL fra 1988-1994, og ligeledes igen i 2018, da vinter-OL her afholdtes samtidigt med NHL. En eventuel deltagelse i Beijing 2022 er endnu ikke afgjort.

Sådan er Superisligaen struktureret

Superlisligaen består af et grundspil efterfulgt af et slutspil. I grundspillet deltager typisk 9-11 hold, der møder hinanden fem gange hver, hvilket resulterer i 40-50 grundspilskampe til hver klub. Herefter går de otte højst placerede hold videre til kvartfinalerne i slutspillet. Her starter vinderen af grundspillet med at vælge modstander, hvorefter nr. 2 får lov at vælge, og så fremdeles. I slutspillet spilles der bedst af syv kampe, og holdene, der vælger modstander, har altid hjemmebanefordel.

Spillere i Superisligaen

Holdene i Superisligaen består som oftest af en kombination af danske og udenlandske spillere. Klubbernes økonomi er ofte afgørende for hvor mange udenlandske spillere, de har på holdet. Klubberne forsøger ofte at hente en eller flere udenlandske profiler, der har et højt niveau set i forhold til det generelle niveau i Superisligaen. Disse udenlandske spillere er selvfølgelig væsentligt dyrere i løn, men er til gengæld også ofte afgørende for klubbernes succes. Det ses blandt andet i spillerstatistikkerne, hvor udenlandske spillere optager en stor del af topplaceringerne.

Det betyder dog ikke, at de bedste danske spillere ikke kan hamle op med de udenlandske profiler i Superisligaen. Udlændingene har dog ofte erfaring med fra større ligaer – nogle endda fra NHL – og kommer fra store ishockeynationer som USA, Tjekkiet, Finland, Sverige, Canada og Rusland, hvilket er med til at højne niveauet i Superisligaen betragteligt.

Pokalturneringens historie

Den første pokalturnering fandt som bekendt sted i 1988, hvor Esbjerg som nævnt vandt det første danske pokaltrofæ. Året efter blev pokalturneringen ikke afholdt, men vendte så tilbage igen i sæsonen 1990-91.

Siden da har pokalturneringen været afholdt hver sæson på nær sæsonerne 1994-95, 1996-97 og 2000-01. I begyndelsen af pokalturneringens historie deltes Herning og Esbjerg suverænt om pokaltitlerne, og man måtte frem til 1999, før Frederikshavn med sin første pokaltriumf kunne bryde det midt- og vestjyske pokaldynasti. I alt har ni forskellige klubber oplevet at stå øverst på sejrsskamlen i pokalturneringen.

Sådan er pokalturneringen struktureret

På trods af pokalturneringens relativt korte historie har der været flere forskellige formater igennem turneringens levetid. Senest har man siden sæsonen 2017-18 anvendt et format kaldet Final Four, hvor de fire bedst placerede i Superisligaen efter 20 runder mødes i et finalestævne over to dage. Før da lå alle pokalkampene forud for Superisligaens i forvejen tætpakkede kalender, men da klubberne ytrede ønske om at forkorte længden på den meget lange ishockeysæson, opstod Final Four-formatet i stedet.

Final Four foregår således, at der blandt de fire bedst placerede hold trækkes lod om hvilke hold, der møder hinanden i de to semifinaler. Der spilles i modsætning til Superisligaens slutspil kun én kamp i semifinalen, hvorefter vinderne af de to semifinaler mødes i én altafgørende finale dagen derpå. Vinderen heraf kan hæve trofæet og kalde sig dansk pokalmester.

Stabil liga med store rivaliseringer og en spændende Cup!

Ligaen har haft lidt udskiftning men har i længere tid bestået af Esbjerg, Frederikshavn, Herlev, Herning, Odense, Rungsted, Rødovre, SønderjyskE og Aalborg. At have de samme hold i ligaen har også hjulpet til at udvikle rivaliseringer såsom den nu klassiske duel mellem Herning og SønderjyskE eller når det nordjyske opgør mellem Frederikshavn og Aalborg skal spilles. Især i Metal 4, hvor det er knald eller fald kampe. Vinderen tager det hele og taberen tager hjem!

Når det kommer til sport, er disse rivaliseringer vigtige, da de giver lidt ekstra spænding. Det giver klart noget ekstra, når rivaliserende fans kan synge til hinanden og spillerne kæmper på isen. Det er altid sjovt at vinde, men det er endnu sjovere at eliminere den lokale rival eller evige mesterskabskonkurrent fra en cupturnering! Dette sås i starten af 2021, da SønderjyskE og Esbjerg måtte ud i drabelige opgør mod henholdsvis Rungsted og Aalborg, før de kunne mødes i finalen. Her slog sønderjyderne vestjyderne med 4-2 efter en stærk tredje periode.